Har du overvejet at lave en fremtidsfuldmagt?

En fremtidsfuldmagt er din sikkerhed og tryghed for, at du har givet ansvaret om at tage beslutninger på dine vegne videre til én du stoler på, hvis du ikke længere selv kan.

Der er meget her i livet, som vi ikke er herre over. Vi kender ikke vores sidste time, vi ved ikke, om vi bliver syge, før vi regner med det, og vi ved ikke, hvornår vi ikke længere er ved bevidsthed. Men der er heldigvis også meget, vi er herre over. Nogle gange skal vi blot oplyses om det. Et eksempel på dette er en fremtidsfuldmagt. Det er nemlig noget, mange ikke ved, de kan lave, men som mange finder enormt stor tryghed i at få gjort.

En fremtidsfuldmagt betyder, at du, mens du er i stand til det, giver et fremtidigt ansvar videre. Hvis du på et tidspunkt skulle miste evnen til at tage beslutninger på dine egne vegne, fordi du bliver syg, så kan du på forhånd have bestemt, hvem der skal tage beslutninger for dig, hvis situationen skulle opstå. På den måde kan du overdrage ansvaret til én, du ved, du kan stole på, og som du har tillid til kan tage de rette beslutninger for dig.

Måske det kan være svært at forholde sig til nu. Men på mange måder er det ligesom at tegne en livsforsikring eller skrive et testamente. Det handler om at tage ansvar for sit eget liv i tilfælde af, at der skulle ske noget uventet. Og det kan også ende med at være en tryghed for de mennesker, du har omkring dig, at du har taget stilling til, hvad der skal ske, hvis du ikke længere er i stand til at tage beslutninger.

Fremtidsfuldmagten træder først i kraft, når eller hvis du bliver syg

En fremtidsfuldmagt registreres allerede nu, men der træder først i kraft, når eller hvis du bliver så svækket, at du ikke længere kan tage vare på dine økonomiske og personlige forhold. Der er flere gode grunde til, at du bør tegne en fremtidsfuldmagt. For det første gør du livet lettere for dine pårørende, du kan selv bestemme, hvem der skal sørge for dine personlige og økonomiske forhold, og så er en fremtidsfuldmagt digital, hvilket betyder, at når den først er aktiveret, så kan både læger, apoteker og retten se den og derved kan din fuldmægtige disponere disse forhold på dine vegne.

Du kan nemt, billigt og hurtigt lave en fremtidsfuldmagt. Det gøres online ved at svare på nogle spørgsmål, og det koster kun 395 kr. uden rådgivning og 699 kr, hvis du gerne vil have rådgivning i forbindelse med fremtidsfuldmagten.

Du kan stort set vælge alle som fremtidsfuldmægtig for dig. Det eneste krav er, at vedkommende er over 18 år, når fremtidsfuldmagten sættes i gang, og at vedkommende ikke er under værgemål. Vedkommende må dog heller ikke selv have oprettet en fremtidsfuldmagt, der er sat i gang. Du kan godt tilbagekalde din fremtidsfuldmagt som fuldmagtsgiver, hvis du kan vise, at du er i stand til at tage beslutningen.

Sponsoreret