Er du mest til ferie med højt tempo og masser af aktivitet, eller kan du bedst lide din ferie på en solseng med en god bog? Uanset hvad, så giver Hjarbæk Fjord Camping mulighed for begge dele.
Der er dem, hvor ferie og aktivitet hænger sammen. De slapper af ved at bevæge sig, opleve og se nye steder. Men der er også dem, der slapper allerbedst af ved at ligge på langs det meste af ferien med en god bog, kryds og tværs eller et godt spil. Hvor det “at komme ned i gear” gælder helt bogstaveligt. Uanset hvilken type ferie, du bedst kan lide, og hvordan du slapper bedst af, så er campingferien en måde at holde ferie på, hvor begge dele kan lade sig gøre.
Hjarbæk Fjord Camping er en campingplads, der ligger i et dejligt felt mellem Skive og Viborg. Her får du mulighed for at opleve naturen på en aktiv måde. Den er smuk, uspoleret og kuperet. Og hvis din drømmeferie er en ferie, hvor du kan få ro på, nyde naturen og slappe helt er, så er Hjarbæk Fjord Camping det helt rette sted for dig at holde ferie. Pladsen ligger ved Limfjorden og har den smukkeste udsigt til Hjarbæk Fjord. Du kan derfor tage fiskestangen med på tur eller sejle afsted i deres kajakker eller kanoer. Vil du gerne have en aktiv ferie, så kan du leje campingpladsens cykler, og dermed kan du få en fed dag til at gå i det smukke område. Tag på camping i Midtjylland, hvis du vil have en ferie, hvor der er plads til både dig, der vil være aktiv, og dig, der gerne vil slappe af på din ferie.